HR-konsulent (barselsvikariat)
Har du styr på HR-administration og personalejura – og motiveres du af en hverdag med både driftsopgaver, rådgivning og udviklingsinitiativer?
I ETL GROUP A/S søger vi en engageret og selvstændig HR-konsulent, der kan understøtte organisationens HR-indsatser, sikre professionel håndtering af medarbejderrejsen fra rekruttering til udvikling samt bidrage til en effektiv og værdiskabende HR-funktion.
Du bliver en vigtig sparringspartner for ledere og medarbejdere, og får en central rolle i at omsætte HR-faglighed til konkrete løsninger, der understøtter virksomhedens fortsatte udvikling. Dertil giver stillingen rig mulighed for at arbejde bredt med HR-opgaver på tværs af en flad organisation.
HR-teamet består af to medarbejdere, hvor du primært får ansvar for opgaver ifm. de medarbejdere, der er funktionæransatte, mens din kollegas ansvarsområde er de timelønnede medarbejdere. Der vil dog være nære samarbejdsflader både i HR-teamet og med resten af administrationen og driften. Du motiveres af både at bidrage til daglig drift og de strategiske beslutninger med din faglighed.
Om jobbet
Oprettet
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
Vi holder samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling, midlertidig ansættelse (vikariat på omtrent 14 måneder)
Dine primære Ansvarsområder
Du får en alsidig rolle, hvor du både arbejder operationelt og udviklingsorienteret, hvilket bl.a. indebærer følgende opgaver:
- HR-administration og -procedurer – fx ansættelses- og fratrædelsesprocesser samt vedligeholdelse af HR-processer og politikker.
- Rekruttering og onboarding – ansvarlig for hele processen fra A-Z i samarbejde med nærmeste leder
- Rådgivning og ledersparring
- Rådgivning af ledere om HR-relaterede spørgsmål.
- Sparring med ledere om og deltagelse i personalesager og samtaler, der til tider kan være svære.
- Opfølgning på fravær og afholdelse af sygefraværssamtaler i samarbejde med nærmeste leder.
- Udvikling og trivsel
- Medarbejder- og kompetenceudvikling.
- Bidrage til arbejdsmiljøorganisationens arbejde med APV samt opfølgning herpå.
- Arbejde med employer branding og udvikling af virksomhedskultur.
- Ad hoc-henvendelser og projekter – fx løngennemsigtighedsdirektiv, implementering af nyt IT-system og ESG-rapportering.
- IT, GDPR og compliance
- Vedligeholdelse af HR-systemer og medarbejderdata.
- Bidrag til GDPR-compliance og relaterede processer.
- Koordinering af interne trænings- og complianceaktiviteter.
Hvem er du?
Der kan være flere indgange til stillingen, hvor din erfaring fra HR er mere væsentlig end din din uddannelsesmæssige baggrund. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en bred HR-rolle, hvor du har været vant til en varieret palet af opgaver.
Som person bidrager du til et positivt fællesskab på arbejdspladsen, er tillidsvækkende og brænder for at skabe en stærk virksomhedskultur i tæt samarbejde med dine kollegaer. Vi værdsætter en proaktiv og konstruktiv tilgang til arbejdet, samt at du tager ejerskab for egne opgaver og ansvarsområder. Stillingen kræver dertil afholdelse af samtaler og opgaver, der kan være svære eller problematiske, hvortil det er væsentligt, at du ikke er konfliktsky samt komfortabel med at befinde dig i sådanne situationer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med eller interesse for employer branding samt forståelse for, hvordan kultur, kommunikation og trivsel er forbundne.
- Arbejder struktureret, systematisk og kan holde overblikket i en hverdag med højt tempo og varierede opgaver.
- Har stærke samarbejdsevner og er god til at skabe relationer på tværs af organisationen.
- Kan kommunikere klart og tydeligt – både når det gælder udviklingssammenhænge, information eller de svære samtaler.
- Er tilpas i at rådgive, støtte og udfordre andre, og kan tilpasse din tilgang og kommunikation til situationen og modtageren.
- Har kendskab til personalejura og gerne erfaring med at håndtere ansættelsesretlige spørgsmål.
- Gode IT-kompetencer og ser muligheder i at digitalisere og optimere HR-processer.
Vi tilbyder
En central rolle i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed med en flad organisering. Du får mulighed for at sætte dit præg på HR-funktionen, HR-processerne og de initiativer, der understøtter trivsel, udvikling og organisationens fortsatte vækst. Vi vægter innovation, kvalitet og ansvar højt, og er et team, der træder til og hjælper hinanden ved behov.
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du får pensionsordning og sundhedsforsikring med børnedækning op til 24 år. Dertil får du en hverdag præget af frihed og fleksibilitet, hvor du sammen med din nærmeste leder tilrettelægger dit arbejde. Vi sætter ordentlighed højt, og stoler på den enkeltes dømmekraft og individuelle kompetencer. Så hvis du vil være en del af et stærkt hold og have en dynamisk hverdag med højt humør og tempo, skal du ikke tøve med at søge!
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker mere information om virksomheden og stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anita Steen på e-mail: ags@etlgroup.dk eller telefon: 48888689.
Jeg blev ansat som rengøringsassistent i september 2021, for mig er det vigtigt at kunne stå op, med et smil på læben, fordi jeg skal på arbejde. Det kan jeg selvom at jeg har diagnosen Asperger syndrom, som kræver faste rammer, og en struktureret hverdag. Jeg syntes derfor det er skønt, at virksomheden, har valgt en mangfoldig tilgang til mig med mit handicap. Det. er nemlig vigtigt for at jeg trives, at jeg nemt og hurtigt kan komme i kontakt, med min nærmeste leder.
Esben Rengøringsassistent
Jeg blev ansat i ETL GROUP i starten af 2019, som vinduespudser, da jeg havde hørt om virksomheden og jobbet via en bekendt. For mig er arbejdsglæde at være omgivet af søde og dejlige kollegaer, som altid har et smil på læben. At det også kendetegner min leder er kun et plus. Det giver mig en stor tilfredshed, at jeg med til at vores kunder ”ser godt ud” og derfor elsker jeg mit arbejde.
Burhan Vinduespudser
”I 2016 startede jeg i firmaet som sanitør, da ETL GROUP har et samarbejde med uddannelsesinstitutionen Tamu, som jeg gik på. For mig er det fedt at være i en virksomhed, som gerne vil udvikle medarbejder. Siden jeg startede i ETL er jeg blevet uddannet fugtteknikker, med speciale i protoxhysan, samt arbejdsmiljørepræsentant som er en opgave jeg tager meget seriøst. Det der driver mig, er at ingen dage er ens, og det samme er glædende for de udfordringer jeg dagligt møder i mit arbejde. Arbejdsmiljøet er rigtig godt, der er en familiær ånd, som gør, at vi er tætte og altid hjælper hinanden på kryds og tværs i organisationen."
Kasper Sanitør
Jeg startede som deltids rengøringsassistent i september 2019, og med ønsket om flere timer, var jeg på fuldtid kort tid efter. Så da Stefan spurgte om jeg kunne være interesseret i en ny opslået stilling som tilsynsførende på Sjælland, var jeg ikke i tvivl med det kendskab jeg havde til virksomheden. Det giver mig stor arbejdsglæde at være i selskab med gode kollegaer samt se hvor glade og tilfredse kunderne er for den service, som vi yder dagligt. Derudover elsker jeg friheden i jobbet og muligheden for selv at planlægge min arbejdsdag.
Lone, Tilsynsførende