Facility management sælger til jylland og fyn
Vil du være med til at sætte retning for ETL GROUP’s kommercielle vækst og skabe langsigtede kunderelationer? Som sælger hos os bliver du en central spiller i vores team – med ansvar for både nye kunder og udvikling af eksisterende samarbejder.
ETL GROUP leverer professionelle og skræddersyede Facility Management-løsninger med fokus på kvalitet, stabilitet og langvarige kunderelationer. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem dygtige medarbejdere, høj service og et tæt samarbejde med vores kunder. Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor ordentlighed, kvalitet og handlekraft er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger en erfaren og selvkørende B2B-sælger til at drive salget og udvikle vores forretning i Jylland og på Fyn. Vi leder efter en stærk profil, der kender Facility Management-branchen, er resultatorienteret og har et stort drive.
Om jobbet
Oprettet
20. august 2026
Ansøgningsfrist
Vi holder samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling, fast ansættelse
Dine fokuspunkter
I ETL GROUP har vi et stærkt fundament, og mange gode kunder, men vi ser et stort potentiale for yderligere vækst. Derfor bliver du ansvarlig for at skabe nye kunderelationer og udvikle vores forretning i Jylland og på Fyn. Du motiveres af opsøgende salg, stærke relationer og gode resultater.
Du får ansvar for hele salgsprocessen – fra den første kontakt til den underskrevne aftale – og arbejder struktureret med pipeline, opfølgning og udvikling af kunder. Hos os handler salg ikke om flest mulige møder. Det handler om at skabe tillid, forstå kundernes behov og etablere langvarige samarbejder.
Dine fokuspunkter og primære opgaver i hverdagen består af følgende:
- Nye kunder: At opsøge og tiltrække nye erhvervskunder inden for rengøring, vinduespolering og ejendomsservice gennem strategisk netværk og opsøgende salg.
- Kundeudvikling: At skabe merværdi for eksisterende kunder ved at udvide og optimere ETL GROUP serviceydelser.
- Tværfagligt samarbejde: Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen, så aftaler forankres stærkt i driften.
- Pipeline: Opbygning og udvikling af din egen pipeline gennem målrettet planlægning, kundeorienterede aktiviteter og løbende opfølgning.
- Ansvar for processen: Afholdelse af kundemøder og præsentationer samt efterfølgende udarbejdelse af tilbud og kontraktforhandling.
Den ideelle kandidat
Vi leder efter en kommercielt stærk profil, der kender Facility Management-branchen, og har dokumenteret erfaring med at skabe resultater. Du har solid erfaring fra branchen eller beslægtede brancher, samt minimum 2 års erfaring med salg, rådgivning eller andre former for konsulentarbejde i organisationer.
Du trives i at drive større projekter og forløb – fra første dialog til implementering, hvor du samtidig kan holde et skarpt overblik. Tempo, drive og et stærkt forretningsinstinkt er nogle af nøgleordene for en sælger hos os. Det er væsentligt at kunne spotte forretningsmuligheder og kunne omsætte dem til bæredygtige og langsigtede løsninger. Det er altså en fordel både at kunne arbejde kreativt og analytisk afhængigt af situationen.
Det falder dig naturligt at skabe tillid, forstå kundens behov og tænke langsigtet, så vi får skabt de bedste løsninger sammen med og for kunden. Gennem stærke kommunikationsevner kan du formulere skarpe buskaber og designe oplæg, der overbeviser din målgruppe. Kan du se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi mangler i vores team!
Vi tilbyder dig:
- En nøglerolle i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed med en flad organisering.
- Et engageret team med korte beslutningsveje.
- Frihed og fleksibilitet i hverdagen – med base i Aarhus og mulighed for hybridarbejde alt efter din bopæl.
- Sundhedsforsikring, inkl. børnedækning op til 24 år, og pensionsordning.
- Firmabil, telefon, computer og de nødvendige arbejdsredskaber.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med salg, rådgivning eller konsulentarbejde.
- Kan dokumentere gode salgsresultater.
- Drives af at skabe nye kunder og udvikle relationer.
- Har erfaring med CRM-systemer og pipeline-styring.
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og resultatorienteret.
- Trives med frihed og tager ansvar for egne resultater.
- Dygtig til at opbygge relationer og håndtere interessenter på alle niveauer.
- Har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker mere information om virksomheden og stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Anders Lindner på e-mail: AL@etlgroup.dk eller telefon: 25458818.
Jeg blev ansat som rengøringsassistent i september 2021, for mig er det vigtigt at kunne stå op, med et smil på læben, fordi jeg skal på arbejde. Det kan jeg selvom at jeg har diagnosen Asperger syndrom, som kræver faste rammer, og en struktureret hverdag. Jeg syntes derfor det er skønt, at virksomheden, har valgt en mangfoldig tilgang til mig med mit handicap. Det. er nemlig vigtigt for at jeg trives, at jeg nemt og hurtigt kan komme i kontakt, med min nærmeste leder.
Esben Rengøringsassistent
Jeg blev ansat i ETL GROUP i starten af 2019, som vinduespudser, da jeg havde hørt om virksomheden og jobbet via en bekendt. For mig er arbejdsglæde at være omgivet af søde og dejlige kollegaer, som altid har et smil på læben. At det også kendetegner min leder er kun et plus. Det giver mig en stor tilfredshed, at jeg med til at vores kunder ”ser godt ud” og derfor elsker jeg mit arbejde.
Burhan Vinduespudser
”I 2016 startede jeg i firmaet som sanitør, da ETL GROUP har et samarbejde med uddannelsesinstitutionen Tamu, som jeg gik på. For mig er det fedt at være i en virksomhed, som gerne vil udvikle medarbejder. Siden jeg startede i ETL er jeg blevet uddannet fugtteknikker, med speciale i protoxhysan, samt arbejdsmiljørepræsentant som er en opgave jeg tager meget seriøst. Det der driver mig, er at ingen dage er ens, og det samme er glædende for de udfordringer jeg dagligt møder i mit arbejde. Arbejdsmiljøet er rigtig godt, der er en familiær ånd, som gør, at vi er tætte og altid hjælper hinanden på kryds og tværs i organisationen."
Kasper Sanitør
Jeg startede som deltids rengøringsassistent i september 2019, og med ønsket om flere timer, var jeg på fuldtid kort tid efter. Så da Stefan spurgte om jeg kunne være interesseret i en ny opslået stilling som tilsynsførende på Sjælland, var jeg ikke i tvivl med det kendskab jeg havde til virksomheden. Det giver mig stor arbejdsglæde at være i selskab med gode kollegaer samt se hvor glade og tilfredse kunderne er for den service, som vi yder dagligt. Derudover elsker jeg friheden i jobbet og muligheden for selv at planlægge min arbejdsdag.
Lone, Tilsynsførende