1. Assistent til Aarhus
Er du fleksibel, effektiv og har øje for detaljen i rengøring?
Vi søger lige nu en engageret og dygtig 1. assistent, som vil spille en central rolle i at sikre tilfredse kunder, motiverede kollegaer og en stabil drift. Hvis du er klar til at tage ansvar, løse rengøringsopgaver og bidrage til en dynamisk og positiv arbejdsplads, så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet
Oprettet
18. juni 2026
Ansøgningsfrist
9. august 2026
Ansættelsesdato
1. september eller efter aftale
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling, fast ansættelse
Jobbet som 1. assistent
Som 1. assistent kommer du til at gøre en forskel i hverdagen for både kunder og medarbejdere. Du er en nøglemedarbejder for tilsynsførende og serviceleder, da du støtter dem i at løse arbejdsdagens opgaver. Du bidrager til en stabil og effektiv drift gennem praktiske opgaver og koordinering.
Dine arbejdsopgaver indeholder primært rengøringsopgaver, både planlagte og akutte, hvor du skal afløse i forbindelse med manglende bemanding, ferier eller sygdom, samt oplæring af nye assistenter. Derudover hjælper du tilsynsførende og serviceleder med forefaldende opgaver, der opstår i en omskiftelig hverdag.
Arbejdstiden er vekslende mellem dag og aften, og du kommer til at indgå i et team, hvor man skiftes om weekendvagten.
Hvem er du?
Du er klar til at tage aktiv del i rengøringsopgaver, og har høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse. Du er i stand til at lære fra dig og motivere andre, og dertil er det vigtigt, at du kan kommunikere tydeligt og sikkert på dansk. I mødet med både kunder og medarbejdere er du imødekommende, og formår at skabe tillid i samarbejder.
Det falder dig naturligt at sikre, at rengøringsopgaverne bliver løst, at de ansatte og vores kunder føler sig værdsatte og forstået, og det er derfor helt afgørende, at du er serviceminded og rummelig. Hertil kommer, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og er løsningsorienteret.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling med fast løn.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et team af engagerede kollegaer, der gør arbejdet sjovt og gerne giver faglig sparring.
- Fleksibilitet og mulighed for at planlægge din egen arbejdstid i samarbejde med din leder
- Du bliver en del af vores vækstrejse, hvor vi konstant dygtiggør os.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med rengøring, og kan håndtere både daglig drift og akutte situationer.
- Har gode kommunikationsevner, og er flydende på dansk, og kan begå sig på engelsk.
- Har kørekort (B) og kan fremvise ren straffeattest.
- Er fortrolig med brug af computer og smartphone.
- Bosiddende i Aarhus området.
Jeg blev ansat som rengøringsassistent i september 2021, for mig er det vigtigt at kunne stå op, med et smil på læben, fordi jeg skal på arbejde. Det kan jeg selvom at jeg har diagnosen Asperger syndrom, som kræver faste rammer, og en struktureret hverdag. Jeg syntes derfor det er skønt, at virksomheden, har valgt en mangfoldig tilgang til mig med mit handicap. Det. er nemlig vigtigt for at jeg trives, at jeg nemt og hurtigt kan komme i kontakt, med min nærmeste leder.
Esben Rengøringsassistent
Jeg blev ansat i ETL GROUP i starten af 2019, som vinduespudser, da jeg havde hørt om virksomheden og jobbet via en bekendt. For mig er arbejdsglæde at være omgivet af søde og dejlige kollegaer, som altid har et smil på læben. At det også kendetegner min leder er kun et plus. Det giver mig en stor tilfredshed, at jeg med til at vores kunder ”ser godt ud” og derfor elsker jeg mit arbejde.
Burhan Vinduespudser
”I 2016 startede jeg i firmaet som sanitør, da ETL GROUP har et samarbejde med uddannelsesinstitutionen Tamu, som jeg gik på. For mig er det fedt at være i en virksomhed, som gerne vil udvikle medarbejder. Siden jeg startede i ETL er jeg blevet uddannet fugtteknikker, med speciale i protoxhysan, samt arbejdsmiljørepræsentant som er en opgave jeg tager meget seriøst. Det der driver mig, er at ingen dage er ens, og det samme er glædende for de udfordringer jeg dagligt møder i mit arbejde. Arbejdsmiljøet er rigtig godt, der er en familiær ånd, som gør, at vi er tætte og altid hjælper hinanden på kryds og tværs i organisationen."
Kasper Sanitør
Jeg startede som deltids rengøringsassistent i september 2019, og med ønsket om flere timer, var jeg på fuldtid kort tid efter. Så da Stefan spurgte om jeg kunne være interesseret i en ny opslået stilling som tilsynsførende på Sjælland, var jeg ikke i tvivl med det kendskab jeg havde til virksomheden. Det giver mig stor arbejdsglæde at være i selskab med gode kollegaer samt se hvor glade og tilfredse kunderne er for den service, som vi yder dagligt. Derudover elsker jeg friheden i jobbet og muligheden for selv at planlægge min arbejdsdag.
Lone, Tilsynsførende